Søskende, fætre, kusiner og hunden i samme bog – uden at nogen bliver glemt

Der er plads til fem figurer i en bog. Her får du idéer til at samle søskende, fætre, kusiner, bedsteforældre og kæledyr i samme historie, uden at nogen bare står i baggrunden. Det lægger børn nemlig mærke til. Hver eneste gang.

Fem pladser

Når du laver bogen, tilføjer du figurerne én ad gangen: mennesker, dyr eller et krammedyr, højst fem i alt. Den første er hovedpersonen, som får et foto eller en beskrivelse med ord. De andre får en rolle og en relation, for eksempel lillesøster, kusine, morfar eller bedste ven, så historien ved, hvem de er for hinanden.

De andre figurer kan også få et foto, så de ligner sig selv på hvert opslag. Uden et foto beskriver du dem med ord. Det fungerer fint til en opdigtet drage eller en fe, men når det gælder familiens rigtige ansigter, er et foto svært at slå. Husk, at krammedyret tæller med.

Fem lyder måske ikke af mange. Men bogen har tretten opslag, og med flere figurer bliver billederne overfyldte og historien for usammenhængende. Tænk over, hvem der virkelig hører hjemme i netop denne historie, og gem resten til en anden bog.

Hvem skal stå først?

Hovedpersonen er den, historien følger fra første til sidste opslag. Hvis du giver bogen til et barn, er det naturligt at sætte barnet først. Er bogen en gave til morfar, kan han lige så godt være hovedpersonen med børnebørnene omkring sig.

Med søskende kan det være mere følsomt. Skal bogen være til dem begge, så gør dem til et hold: storesøster og lillebror, der sammen leder efter nøglen til haveskuret. Skriv i feltet om, hvad der skal være med i historien, at de for eksempel skal løse gåden sammen. Så får begge en vigtig rolle, selv om den ene står først.

Eller lav en bog til hver. Når den første bog er færdig, kan du med ét klik lave en ny, hvor lillesøster er helten, med de samme figurer, fotos og samme billedstil, mens storebror får en birolle. Millimeterretfærdighed, måske, men den slags retfærdighed betyder faktisk noget for søskende.

Alle skal have noget at gøre

Det barn, der husker en bog med en lille skuffelse i hjertet, er sjældent hovedpersonen. Det er søskendet, der bare stod i baggrunden. Tænk derfor over, hvad hver enkelt får lov til at gøre. En figur, der bare følger med, er statist. En figur med sin egen opgave er en del af eventyret.

Fortæl, hvad der er særligt ved hver person. Måske kan kusine Alma fløjte med to fingre, lillebror finder altid ting, der er blevet væk, og morfar kender navnet på hver eneste fugl. Et par detaljer om hver person er nok. Det er dem, børnene leder efter, når de bladrer i bogen.

Pas på med roller, der låser børnene fast. Hvis storebror altid er den modige og lillesøster altid er bange, vil de begge huske det. Lad rollerne skifte: Den ene tør klatre op i træet, mens den anden finder ud af, hvordan de kommer ned. Et fælles mål, som at redde en strandet hval eller bygge en tømmerflåde, hjælper dem med at arbejde sammen.

Bedsteforældre, fætre, kusiner og venner

En bog, hvor farmor eller morfar er med, bliver ofte den, børnene helst vil have læst højt, når de er på besøg. Den kan handle om noget, I plejer at lave sammen, som at gå en tur i skoven eller bage småkager, eller om noget, I aldrig har gjort, som en tur til månen i farfars gamle bil. Børnene får lov at se farmor løbe og klatre på en måde, de måske aldrig har set i virkeligheden.

Fætre og kusiner, der kun ses i sommerferien og til jul, kan få en fælles bog, og hver familie kan bestille deres eget trykte eksemplar. Bor en af dem i udlandet, kan bogen oversættes til deres sprog uden ekstra betaling og med de samme billeder.

Når børnene er i forskellige aldre, bliver bogen skrevet til én aldersgruppe. Vælger du efter den yngste, bliver teksten kort, og den ældste kan læse højt for de andre. Vælger du efter den ældste, kan de små lytte til en længere historie, hvilket ofte går fint på skødet af en voksen.

Den bedste ven kan også være med, men spørg vennens forældre først. Du skal være forælder eller værge for den, der er på et foto, eller have forældrenes eller værgens tilladelse. Hvis de siger nej, er der en enkel løsning: Beskriv vennen med ord i stedet.

Dyrene giver liv til historien

Kæledyret er ofte den figur, børnene griner mest af. Hunden, der løber i forvejen, katten, der nægter at komme med og så dukker op, lige når der er brug for den, eller kaninen, der spiser skattekortet. Skriv dyrets særlige vaner ind: Måske er hunden bange for støvsugeren, eller katten drikker kun fra vandhanen.

For et lille barn er bamsen ikke bare et stykke legetøj, men en ven. At se den blive levende i en bog kan være det bedste ved hele bogen. Giv den et navn, og fortæl, hvad den plejer at lave.

Et kæledyr, som familien har mistet, kan også være med. En bog, hvor katten, der døde i foråret, kommer med på et sidste eventyr, kan være en nænsom indgang til en samtale om savn.

Hvis nogen alligevel bliver glemt

Læs selv e-bogen først. Hvis du opdager, at et søskende er havnet i baggrunden, kan du ændre teksten og bede om nye billeder. Det er nemmere at rette det, før bogen bliver trykt, end at forklare det bagefter.

Nogle gange er det billederne, der ikke helt passer: Lillebror ser ældre ud, end han er, eller kusinens krøller er blevet glatte. Bed om en ændring, og beskriv med et par ord, hvad der skal være anderledes, så bliver siden tegnet om. Du kan læse om, hvordan du tager fotos, der giver den bedste lighed, i indlægget om at vælge foto. Du finder flere svar om figurer på hjælpesiden.

Vil du se, hvordan en færdig bog bliver, før du beslutter dig? Bladr i vores eksempelbøger.