At få en søskende: ventetiden, det første møde og tiden efter

Det er let at tænke på en ny baby som en gave til det store barn. For barnet kan det føles mere som om, nogen flytter ind på værelset uden at spørge og aldrig flytter ud igen. Her er hjælp til både toårige, der ikke forstår, treårige, der vil have sutteflaske igen, og skolebørn, der slet ikke siger noget.

Først: Det er også okay at være lidt ked af det

Mange forældre mærker et stik af sorg midt i glæden. Tiden med det første barn, hvor det kun var jer, er ved at slutte. Og når babyen er kommet, kan der ske noget mærkeligt. Barnet, der var din baby i går, virker pludselig enormt, med store fødder, høj stemme og albuer overalt. Måske tager du dig selv i at blive irriteret over, hvor meget plads barnet fylder. Så falder barnet i søvn, og du ser, hvor lille det stadig er.

Det betyder ikke, at du gør noget forkert. Det betyder, at du forstår, hvor stor en forandring det her er for dit barn, og det er et godt sted at begynde. Du kan ikke beskytte barnet mod alle følelser, og det behøver du heller ikke. Det vigtige er, at barnet kan have sine følelser med dig tæt på.

Under ventetiden: Fortæl det selv, og fortæl sandheden

Fortæl selv dit barn om babyen, før barnet hører det fra andre. Hvornår afhænger af alderen. »Om fem måneder« betyder ikke meget for en toårig, så måske skal du vente, til maven kan ses, og tingene begynder at ændre sig derhjemme. En femårig kan få det at vide tidligere og have tid til at undre sig og stille spørgsmål. Knyt ventetiden til noget, barnet kender: efter din fødselsdag eller omkring den tid, hvor I plejer at holde en bestemt familiefest.

Vær ærlig om, hvordan babyer er. Et barn, der forventer en legekammerat med det samme, bliver nok skuffet. Du kan sige: »Babyer er lidt kedelige i begyndelsen. De kan ikke bygge med lego, de spiser, sover og græder mest. Men når babyen sover, kan du og jeg bygge det højeste tårn.« Eller kig på barnets egne babybilleder sammen: »Du var også så lille engang. Du græd, når du var sulten, og så kom jeg.«

Skal tremmesengen skiftes ud med en større seng, eller skal barnet flytte til et andet værelse? Prøv at gøre det flere måneder før fødslen, så det ikke føles, som om babyen har taget barnets plads. Lad det, der kan vente, vente: Sutten og bleen kan I tage fat på, når alle har haft tid til at falde til.

Selv en etårig, der ikke forstår ordet baby, mærker, at noget er anderledes: Der er mindre plads på skødet, når maven vokser, du er mere træt, og der står en ny seng i hjørnet. Du kan måske ikke forklare det hele, men du kan give tryghed med den samme putterutine, den samme historie og lidt ekstra tid på skødet.

Det første møde: Prøv at have armene fri

Hvis du kun tager ét råd med herfra, så lad det være dette. Prøv, hvis du kan, ikke at holde babyen, når det store barn kommer på hospitalet for at møde den, eller når I træder ind ad døren derhjemme. Læg babyen et sikkert sted, eller bed en anden om at holde den, så du kan møde dit store barn med frie arme og give barnet det første kram. Blev det ikke sådan? Det gør ikke noget. Det er de tusind små stunder, der tæller, ikke bare én.

Lad barnet nærme sig babyen i sit eget tempo. Nogle vil holde den med det samme. Andre kigger et øjeblik og spørger så, om der er is. Begge dele er helt almindelige måder at møde noget på, som kan være svært at rumme på én gang.

Nogle familier giver det store barn en gave »fra babyen«. Den behøver ikke være dyr. Den kan bare være en lille måde at vise barnet, at der også er tænkt på det.

Ugerne efter: Når det bliver virkelighed

Det svære kommer sjældent den første dag. Det kommer måske en tirsdag tre uger senere, når gæsterne er holdt op med at komme, og barnet forstår, at babyen skal blive boende. Og næsten hver gang sker det, lige når du har sat dig for at amme eller give flaske: Den treårige skal have mælk nu eller begynder at klatre op ad reolen. Hav noget klar til netop de stunder: en lydbog, en æske klistermærker, som kun kommer frem dér, eller en bog, I kan læse sammen i sofaen, mens babyen spiser.

Mange børn vil gerne være små igen. Børn på fem eller seks år kan også bede om sutteflaske, ville bæres eller begynde at tale med babystemme, og det kan tage måneder, før ændringerne viser sig (den svenske sundhedstjeneste 1177, på svensk). Lad barnet være lille et stykke tid. Måske har barnet ikke brug for det så længe. Prøv at sige »du er jo så stor nu« lidt sjældnere. Store børn har også brug for at føle sig små indimellem.

Og på et tidspunkt kommer det måske: »Aflever babyen igen.« Bliv ikke bange, og skam dig ikke. Sæt ord på det, barnet føler, i stedet for det, du ville ønske, barnet følte: »Du syntes, det var bedre før. Det forstår jeg godt. Nogle gange savner jeg også, at det kun var os.« Til en treårig kan det være endnu enklere: »Du er vred på babyen. Det er okay at være vred. Men vi slår ikke.«

Et skolebarn har flere ord, men ikke nødvendigvis mindre følelser. Større børn kan holde sammen på sig selv længe og så blive konfliktsøgende, kede af det eller usædvanligt hjælpsomme. Det sidste er værd at lægge mærke til. Et barn, der pludselig aldrig ser ud til at have brug for noget, kan have mere brug for dig end nogensinde.

Alenetid, og hvem gæsterne hilser på først

Giv det store barn en stund hver dag, som kun er barnets, også med den forælder, der har mest travlt med babyen. Den behøver ikke være lang, men lad det være noget, babyen ikke kan være med til: en tur på legepladsen, et puslespil eller en historie i det store barns seng med døren lukket.

Mød gæsterne ved døren, og bed dem hilse på det store barn først, før de bøjer sig ned over babyen. Hvis nogen har en gave med til babyen, kan de også tage en lille ting med til det store barn. Den slags kan børn huske, længe efter at babytøjet er blevet for småt.

En bog, hvor det store barn er hovedpersonen

Når alles opmærksomhed er rettet mod babyen, har det store barn også brug for at være hovedperson. Det kan en bog være med til: Storebror eller storesøster med sit eget ansigt, sin egen bamse og en opgave, som kun en stor søskende kan klare. Læs den sammen i sofaen, mens babyen sover, og giv det store barn et kvarter, hvor det hele handler om ham eller hende igen. Den kan også være en fin gave fra babyen ved det første møde. Se vores gaver til en kommende storebror eller storesøster eller temaet Bliv storebror eller storesøster.

Og om nogle år, når den lille søskende ønsker sig en bog, der kun er deres, kan de også være med i hinandens historier. Læs, hvordan der bliver plads til begge børn, i vores indlæg om søskende i samme bog.

Hvis det hele bliver for svært

De fleste søskende finder hinanden i deres eget tempo, ofte i øjeblikke, ingen kunne have planlagt: første gang babyen griner af sin storebror eller storesøster, og kun af ham eller hende. Men hvis du er bekymret, eller hvis det er svært at knytte dig til babyen eller være der for det store barn, så tal med nogen om det tidligt.

Sundhedsplejersken eller din egen læge kan hjælpe dig med at finde støtte. Har du et skolebarn, kan du også tale med barnets lærer. Den svenske sundhedstjeneste 1177 har en gennemgang af det at få søskende på svensk, som også handler om adoption og familier, der flytter sammen.

Vil du se, hvordan en færdig bog bliver, før du beslutter dig? Bladr i vores eksempelbøger.