En opgave med mange trin
Brevet på hovedpuden afslører opgaven: Babyen kender endnu ikke noget til verden, og nogen skal lære den om den. Barnet begynder at samle på alt det, en baby bør vide: hvordan en grankogle føles i hånden, hvordan en ko lyder, hvor de bedste gemmesteder er, og hvilken sang der er den dejligste. Opgaven kræver også øvelse i at være forsigtig, hviske, når nogen sover, og støtte et lille hoved.
Ventetiden føles lang, og midt i bogen kommer der en aften, hvor barnet spekulerer på, om der virkelig er plads til én mere. Den følelse får plads, og historien tager den alvorligt. Hvordan opgaven fortsætter, når babyen kommer hjem, må I læse jer til.
Når familien vokser
Idéen passer til ventetiden, hvad enten barnet skal have en lillebror, en lillesøster, en adoptivsøskende eller en bonussøskende. Den kan også læses i de første uger efter, når alt er nyt, og barnet har brug for at høre, at dets plads i familien er lige så vigtig som før.
En toårig får en kort og varm historie om at være den store. En seks- eller otteårig kan tage opgaven mere alvorligt, med en liste at sætte kryds på og tanker om, hvad det vil sige at blive storesøskende.
Det, barnet gerne vil lære fra sig
Skriv det ind, som dit barn synes, babyen skal vide: en yndlingsleg, en vittighed eller at hunden hedder Buster og elsker at blive kløet bag øret. Babyens navn eller kælenavn kan komme med, ligesom en bamse, barnet gerne vil give den. En forælder eller en bedstemor kan være hemmelig hjælper.
Bagefter kan I lave listen i virkeligheden og hænge den på køleskabet. Tal om det sjove og om det, der kan være svært ved at få en søskende, og om at begge dele er helt okay. Find flere idéer til den store forandring under At blive storebror eller storesøster.









