Dragen, der var bange🐉

Landsbyen har sine regler, og den vigtigste er, at man aldrig må gå op på bjerget. Men gråden fra hulen lyder ikke som et monster, og barnet beslutter sig for at gå derop alligevel. Vejen går over løse sten og gennem stikkende buske, og inde i hulen er der mørkt og varmt. Helt bagerst ligger dragen sammenkrøllet, stor som en lade og rystende som et espeløv.

Det viser sig, at dragen er bange for landsbyboerne, deres fakler og høje stemmer. Nu står barnet midt imellem en ny ven i hulen og en hel landsby, der ikke vil lytte. Hvordan barnet forsøger at få dem til at mødes, og hvad der sker, når de gør det, er hjertet i fortællingen.

Historien passer til børn, der elsker riddere og drager, men også til børn, der selv nogle gange er bange. Den viser nemlig, at selv de store og stærke kan blive skræmte. Den kan være god at læse, når barnet har opdaget, at nogen ikke var, som barnet først troede: en ny ven, en nabo eller en hund, der gør bag et hegn.

For en treårig er det en blid historie om at trøste en, der græder. En otteårig får mere at tænke over: samtalerne med dragen, planen om at overbevise landsbyen og spørgsmålet om, hvem der egentlig var farlig til at begynde med.

En søskende kan være væbner og bære lanternen, mens familiens hund snuser sig frem til stien op ad bjerget. Har barnet en dragebamse eller et legetøjsskjold, kan det også komme med. Beskriv noget, barnet plejer at finde frem, når det er bange, for eksempel en lommelygte eller en særlig sang. Måske er det netop det, der kan berolige dragen.

Efter læsningen kan I tale om en gang, hvor en af jer troede, at nogen var uvenlig eller farlig, og det viste sig at være forkert. Hvad var dragen bange for, og hvad er I selv bange for? Tegn dragen, som den ser ud, når den er glad. Find flere historier med borge og vinger under Riddere og drager.