En sang gennem den mørke by
Da strømmen går tidligt på luciamorgen, er det barnets lys, der viser vej. Optoget går gennem sneen, forbi bageriet, hvor ovnene er blevet kolde, hen til plejehjemmet, hvor der er for mørkt til at læse morgenavisen, og videre til stationen, hvor togene holder stille. Overalt, hvor sangen lyder, tændes noget: et lys i et vindue, en lommelygte, et smil.
Undervejs må barnet holde lyset lige i blæsten, huske teksten, når der bliver stille, og turde gå forrest, selv om det er mørkt. Bogen fortæller, hvad der skete med strømmen, og hvem der til sidst tænder stjernen på torvet.
Til et barn i luciaoptoget
Idéen passer til et barn, der skal gå i luciaoptog og både glæder sig og er lidt nervøs. Når barnet ser sig selv gå forrest i historien, kan det være en god anledning til at tale om, hvordan det føles. Giv bogen nogle dage før den 13. december, eller læs den på luciamorgen med luciaboller til.
En treårig vil måske elske lysene, sneen og sangen. En otteårig kan følge turen gennem byen og tænke over, hvorfor lys betyder så meget, når det er mørkt.
Jeres egen luciamorgen
Fortæl, hvordan barnet skal være med i optoget, og hvilke sange I synger derhjemme. Søskende og venner kan gå med, og bedstemor kan vente ved vinduet med varm kakao. Hvis I bager luciaboller, kan duften følge med gennem hele historien.
Find flere idéer til december blandt vores historier om lucia og julebøger.









